Citrusolie - italiensk delikatesse
Vores italienske leverandør Signor Ursini har sammensat en fantastisk serie af lækre olier, der gør det til en leg at lave lækker italiensk mad. Hvad enten det er den italienske salat der skal piftes op, eller kødet der skal krydres lidt ekstra, så er disse traditionelle italienske delikatesser et perfekt match.
Den friske duft af frugt, med en vedholdende bouquet af oliven og citrusfrugter, gør disse olier til uforlignelige produkter, der ikke kan sammenlignes med nogen andre olier der er tilført duft, eller de vinaigrettes du kan finde i forretningerne – det her er italienske traditioner når det er bedst.
Traditionen for at lave olivenolier med smag af citrusfrugter og krydderier, er en traditionel italiensk delikatesse fra Trabocchi kysten, i den italienske region Abruzzo. Her er luften tyk af italiensk stemning, der bogstaveligt talt vokser på træerne i de charmerende frugtplantager og olivenlunde der ligger langs kysten.
Opskriften på en ren italiensk delikatesse er gået i arv fra far til søn, gennem mange generationer. Citrusolie produceres kun i begrænsede partier, fordi processen op til det færdige produkt er længere og dyrere end ved almindelige olivenolier. Til gengæld er resultatet ikke til at tage fejl af. Citrus- og olivenfrugterne dyrkes efter biologiske principper og udvælges manuelt af plukkerne inden de knuses sammen i Signor Ursinis oliemølle. Den færdige olie trækkes ud af massen i en langsommelig process, uden nogen stress. Det er denne proces, der gør en rigtig citrusolie, som Signor Ursinis, til en ægte italiensk delikatesse – sjælden og ædel.
Disse delikate og nøje afbalancerede olier, skal konserveres i en mørk flaske – ligesom det er standarden for rigtige hjemmelavede italienske olivenolier.