Charlemagne chokolade
Blandt de eksklusive chokoladefremstillere i Belgien regnes Charlemagne i byen Herstal ved Liege. Her har chocolatier Denise Courant Bellefroid i de seneste 40 år udviklet sine chokolader, som har skaffet hende internationalt ry. Charlemagne omtales i international chokoladelitteratur og forhandles i førende forretninger i
Wien, Paris, New York, London, Tokyo m.v.
Det franske navn Charlemagne betyder Karl den Store, som var kejser i middelalderen og omtales som ”den første europæer” på hvis initiativer de første universiteter blev oprettet.
Chokoladefabrikationen foregår i et 1700-tals gård bygget af kampesten, på stedet hvor Karl den Store blev født. Derfor navnet Charlemagne. Madame bebor selv én af længerne medens produktionen - som varetages af omkring 20 medarbejdere - finder sted i de øvrige længer.
Denise Courant Bellefroid har som pioner udviklet en metode at tilsætte naturlige smagsingredienser i chokolade, en metode som forsøges efterlignet af andre. Men har man smagt Charlemagne, er man ikke i tvivl om at det er den ægte vare.
Charlemagnes økologiske chokolade-stænger samt chokoladebrikker med et kakaoindhold på 72%-74% findes i varianter som ren mørk, orange, kaffe, grøn the, kanel, peber eller lys.
Charlemagne økologisk chokolade er ikke blot delikate spisechokolader, men er også super i madlavning. Prøv fx at rive et par spiseskefulde chokolade og rør det (hurtigt) i et krus varm mælk (mælken varmet 2-3 min i mikroovn eller i en gryde). Bedre varm chokolade fås næppe!